
Smart Plant
IoT Platform for smart planteservice
Årstal
2020
Kunde
Senti
Type
IoT platform design
Lidt om konceptet
Gennem mit arbejde hos Senti fik jeg mulighed for at konceptudvikle og designe et brugerinterface til en skræddersyet IoT-platform til smart planteservice.
Platformen indeholder en detaljevisning for den enkelte kunde, som samler alle nødvendige informationer og data for et hurtigt overblik.
I listevisningen over planter kan brugeren hurtigt danne sig et overblik over antallet af smart-planter hos den valgte kunde samt få en status på hver enkelt plante.
Ved klik på en plante i listen åbnes detaljevisningen og dashboardet for den valgte smart-plante. Dashboardet er opbygget omkring en mastergraf med mulighed for at skifte mellem forskellige datapunkter, såsom luftfugtighed og temperatur. Der kan også vælges forskellige periodevisninger – dag, måned eller år – hvilket giver en mere detaljeret historisk datavisning og mulighed for at identificere mønstre.
I bunden af stamdatakortet vises fire indikatorer, der angiver plantens tilstand, samt fire knapper til styring af planten. Her kan man blandt andet sætte planten i servicetilstand og se, om den har forbindelse.